Hver sommer drager tusindvis af danskere på festival for at lytte til god musik, få et par kolde drikkevarer indenbords og skabe minder sammen med vennerne. Nogle festivaler varer kun en enkelt dag, mens andre strækker sig over flere dage. 

Hvis du er én af dem, som skal overnatte på festivalen, har du måske gået og tænkt over, hvad du egentlig skal pakke - og særligt hvis det er første gang, du skal af sted. Men selvom du har været af sted på festival før, kan det sagtens ske, at du glemmer noget.

Derfor har vi udarbejdet denne pakkeliste til festival, så du er sikker på at medbringe det vigtigste, og det som gør festen endnu sjovere.

Pakkelisten kan bruges som inspiration i forbindelse med alle typer festivaler - både med og uden overnatning. Hvis du ikke overnatter på festivalen, er der selvfølgelig flere ting på listen, f.eks. telt, liggeunderlag og sovepose, som ikke er nødvendige. 

Det essentielle

Sørg for at opbevare dine personlige ejendele et sikkert sted, såsom i en bæltetaske, der er svær at åbne for tricktyve. Glem derfor alt om åbne tasker uden lynlås. 

 

  • Mobil + oplader/powerbank
  • Billet
  • Dankort + kontanter
  • ID

Udstyr til campen

For at få en vellykket festival er der et par grundlæggende ting, som skal være på plads - og dette har vi selvfølgelig taget højde for i vores pakkeliste til festival. Teltlejren skal først og fremmest udstyres med et telt, som er ordentlig fæstnet til jorden og ikke blæser væk. Derudover er stole uundværlige, når du skal nyde en øl sammen med vennerne, mens musikken brager derudaf.

Der findes et hav af praktisk festivaludstyr, som gør festen lidt sjovere. Medbring evt et foldbart bord, oppustelig flyder, trækvogn til alle jeres drikkevarer eller en teltlampe, som lyser teltet op, når mørket falder på.

 

 

Hygiejneprodukter

Selvom det sommetider kan gå vildt for sig til festival, er det altid en god ide med hygiejneprodukter til festival pakkelisten. Denne liste indeholder det allermest nødvendige, men hvis du ønsker at pakke make-up, cremer eller lignende, anbefales det at holde det simpelt - medbring gerne rejsestørrelser. 

 

  • Solcreme
  • Tandbørste + tandpasta
  • Vådservietter og håndsprit
  • Deo
  • Prævention
  • Tamponer/bind
  • Toiletpapir
  • Medicin (hvis du tager det)
  • Hovedpinepiller
  • Førstehjælpskasse
  • Tørshampoo
  • Hårbørste
  • Evt. make-up + cremer

Tøj og sko

Nogle vælger at gå efter det rette festivallook og planlægger måske et sæt til hver dag. Uanset hvad du vælger, anbefales det at have et par sæt at skifte med, da vejret hurtigt kan ændre sig, eller der spildes på tøjet. Sørg for praktisk fodtøj, som du kan gå i hele dagen.

 

  • Top/t-shirts
  • Bukser/shorts
  • Cardigan/hættetrøje
  • Sko/sandaler/sneakers
  • Undertøj + strømper
  • Kasket/solhat
  • Regntøj + gummistøvler

Underholdning

Ingen festival uden underholdning eller gadgets! En vaskeægte klassiker er f.eks. ølbong eller ølbowling, som nemt kan medbringes hjemmefra. Alt behøver selvfølgelig ikke handle om druk, og derfor kan et helt almindeligt kortspil eller brætspil medbringes, hvis du og vennerne ønsker en kort pause fra musikken og de andre festivalgæster.

Diverse

Husk altid at rydde op efter dig selv, når festivalen slutter. Det er god stil, og det mindste du kan gøre for at passe på naturen. Medbring nogle bundter affaldssække hjemmefra og tilbyd gerne nabocampen nogle sække, hvis de har glemt dem.

 

  • Affaldssække
  • Gaffatape + strips
  • Ørepropper og sovemaske
  • Tusser/skriveartikler
  • Højttaler
  • Drikkeflaske
  • Engangsservice til den medbragte mad

Festival pakkeliste - mad

Det kan blive en dyr fornøjelse, hvis du og vennerne skal købe tilberedt mad hver dag. Derfor er det en fordel at medbringe mad med hjemmefra. Men hvilken mad egner sig bedst til festivallivet? Herunder har vi samlet en pakkeliste til festival mad, som indeholder madvarer, der er nemme at opbevare og som kræver minimal med tilberedning.

 

  • Frugt (stort set al slags frugt egner sig)
  • Grøntsager (gulerødder, cherrytomater, agurk, friske ærter)
  • Knækbrød
  • Chips/slik/kiks/müslibarer
  • Dåsemad (f.eks makrel i tomat, faaborg leverpostej)
  • Kopnudler
  • Rugbrød/franskbrød/boller
  • Nutella/pålægschokolade
  • Pizzabrød, pølsehorn, pizzasnegle
  • Nødder (saltede mandler, peanuts og cashewnødder)

 

Det er en god ide at medbringe engangsservice i form af tallerken, bestik og kopper. Og glem endelig ikke dåseåbneren til konserves.

Tjek vejrudsigten

Som en god tommelfingerregel er det en rigtig god ide at holde øje med vejrudsigten i dagene op til festivalen. Hvis vejret lover høj sol og varme temperaturer, er der ingen grund til at slæbe regntøj, gummistøvler og varme bluser med. Er det derimod ustadigt, kan det være en god ide at medbringe praktisk tøj og udstyr i tilfælde af regn. Det danske vejr kan byde på lidt af hvert - også i sommermånederne.

Vælg et smart festival kit

Hvis du er ny indenfor festival, kan du med fordel vælge at købe en festivalpakke. Festivalpakker fra PartyVikings indeholder alle de basale ting, du skal bruge for at opsætte en camp og komme godt fra start. Det er tilmed en billigere og nemmere løsning, hvor du slipper for at søge nettet tyndt for enkeltdele, hvor prisen til slut har det med at løbe op.

Hvis du tager afsted med vennerne, kan I med fordel vælge en festivalpakke til 4 personer eller en festivalpakke til 6 personer. Vores festivalpakker til 2 personer er ideel til kæresteparret eller venneparret, som tager afsted sammen. Festivalpakken til 1 person er til dig, som ønsker at have sit eget grej til campen og sove alene i telt.