De officielle vandfald regler - få overblik over reglerne
Hvor rustet er du til, at kunne spille en omgang vandfald med vennerne? Hvis du er nybegynder, har du måske undret dig over, hvordan vandfald reglerne egentlig er. I dette blogindlæg introducerer vi dig for de officielle regler til vandfald, så du er klar til at tage sejren i hus, næste gang den står på hygge og drukspil med omgangskredsen.
Hvad er vandfald?
Vandfald er et klassisk drukspil, som skaber en sjov og festlig atmosfære, hver gang kortene kommer på bordet. For ja, spillet er i bund og grund et kortspil. Vandfald reglerne er simple, så selvom du ikke har prøvet spillet før, går der ikke længe, før du har styr på vandfald drikke reglerne. En af grundene til at spillet er så populært skyldes blandt andet, at der skal bruges minimum med udstyr. Faktisk skal der ikke bruges mere end et sæt kort og en tom flaske - herefter er I klar til at gå i gang.Det skal du bruge til vandfald
Som nævnt er det et simpelt spil, som ikke kræver meget udstyr. Faktisk tør vi vove og påstå, at det er noget de fleste har liggende i hjemmet. Det eneste I skal bruge er:- Et sæt kortspil
- En tom flaske
- Drikkevarer
Hvordan klargøres spillet?
Det vil være en fordel at sidde rundt om et bord, så I alle sidder behageligt og har udsyn til flasken og spillekortene. Start med at placere flasken i midten af bordet. Flasken er en central del af spillet, og alle skal have mulighed for at nå den. Herefter fordeles alle spillekortene med bagsiden opad i en cirkel rundt om flasken. I er nu klar til at spille.Hvad er reglerne til vandfald drukspil?
Kort fortalt går reglerne til vandfald drukspillet ud på, at I skiftevis trækker et kort fra cirklen. Hvert kort har en betydning med en opgave eller drikkeleg, som du selv eller dine venner skal udføre. Når handlingen er udført, lægger du kortet på toppen af flasken. Bunken vil naturligvis blive større, og den spiller, som får bunken til at vælte, har tabt. Taberen skal bunde sin genstand. Brydes kortcirklen under spillet, skal vedkommende der gør det bunde sin genstand. Og nu til de gode regler til vandfald - hvad betyder det enkelte kort? Det kommer vi nærmere ind på her. Kortene har nemlig hver sin betydning, og det er nemlig det, som gør spillet så sjovt og varierende.Hvad betyder de forskellige kort i vandfald?
Du tænker måske, der er mange kort at holde styr på. Hvordan kommer det til at gå til, når først er der kommet et par genstande indenbords? Men frygt ej - når først I har været nogle runder igennem, kommer det til at gå som en leg. Her finder du en udførlig oversigt over kortenes betydning, så du kan blive klogere på vandfald drukspillets regler.- Røde (2-5) - Du skal uddele antallet af slurke, som kortet viser, til en anden spiller.
- Sorte (2-5) - Du skal selv drikke antallet af slurke, som kortet viser.
- 6’ere - Et af spillets heldigste kort, nemlig tissekortet. Brug det når blæren er ved at briste.
- 7’ere - Kategori-kortet. Et sjovt kort hvor du skal nævne en valgfri kategori, hvorefter de andre spillere på skift skal nævne noget fra kategorien. Vedkommende, som ikke kan nævne noget fra kategorien, taber og skal tage en slurk. Nævnes samme ord fra en kategori 2 gange, har man ligeledes tabt og skal tage en slurk.
- 8’ere - Finger på næsen kortet. Her gælder det om at være hurtig. Den sidste spiller, som rører sin næse med fingeren, har tabt og skal drikke en slurk.
- 9’ere - Får du regelkortet, må du opfinde en regel, som gælder igennem hele spillet. Det kan f.eks. være at tage en slurk, når sidemanden til venstre for en tager en slurk, eller at man skal hoppe på et ben, så snart ens sidemakker har bundet en genstand.
- 10’ere - Så er det tid til vandfald. Er du så heldig at trække en 10’er, skal du starte med at drikke, hvorefter de andre spillere begynder at drikke. Det udfordrende ligger dog i, at spillerne ikke må stoppe, før ens sidemakker, som sidder til højre, stopper.
- Knægt - Alle mænd i selskabet skåler og tager en slurk.
- Dame - Alle kvinder i selskabet skåler og drikker en slurk.
- Konge - Sæt kortet i panden og bestem alt i spillet indtil det falder af eller en anden trækker et kongekort. OBS kortet må ikke sættes fast med lim, elefantsnot eller lign. ligesom du heller ikke må bruge en hue eller kasket til at fastholde det.
- Es - Sniper-kortet. Dan et sigtekorn ved at samle tommelfingre og pegefingre, hvorefter du peger på en anden spiller, mens du tæller højlydt. Når offeret får øje på dig og reagerer, stopper du med at tælle. Det nummer som du nåede til, er det antal slurke offeret skal drikke.
- Joker - Inden I begynder spillet, har I mulighed for at finde på jeres egen regel. Jokeren er et sjovt input, og hvorfor ikke finde på et eller andet sjovt, som får selskabet til at grine? Det kan f.eks. være at sige som et dyr, ta’ 10 armbøjninger eller kysse begge sidemænd på kinden. Kun fantasien sætter grænser.