IDEER TIL KOSTUMER PÅ SIDSTE SKOLEDAG
Sidste skoledag nærmer sig, og du har endnu ikke fået styr på kostumet. Heldigvis er der ingen grund til stress, for hos PartyVikings finder du et bredt udvalg af sjove, skøre og fede kostumer og tilbehør som gør, at du bliver bemærket på sidste skoledag. I dette indlæg finder du gode ideer til sidste skoledags kostume, så du er klar til at begive dig ud i skolegården og give den gas med at kaste med karameller.

Er du i tvivl om hvilken vej du skal gå med dit kostume, så forstår vi dig godt! Der findes et hav af muligheder, når det kommer til kostume ideer til sidste skoledag. Måske har du og dine bedste venner aftalt at klæde jer ud som nogle karakterer fra en film? Eller også holder I jer til de mere klassiske udklædninger som cowboys, indianere eller pirater. Fuldend gerne din udklædning med et sværd, sort overskæg og passende smykker. Når du tilføjer accessories til dit kostume, er det lidt ligesom at toppe isen med guf og syltetøj. Det sætter prikken over i’et, så du står endnu skarpere og falder i ét med din karakter!
Udforsk hele kostume-universet hos PartyVikings for at finde sidste skoledag kostume ideer.


SIDSTE SKOLEDAG ER EN ÅRELANG TRADITION I DANMARK
I Danmark er der tradition for at skoleelever, som afslutter 9. klasse, markerer dagen med en fejring bestående af fest og farver, kostumer og karameller i massevis. Sidste skoledag er en tradition, som er kommet for at blive - og heldigvis for det. For det er da mægtig festligt at se glade unge mennesker i forskellige sjove kostumer have det sjovt. For at markere den sidste skoledag efter 10 år på skolebænken klæder alle eleverne sig ud i kostumer. Det er helt op til den enkelte, hvor meget der bliver gjort ud af udklædningen. Men med årene er der sket en tydelig udvikling; kostumerne bliver mere og mere kreative.
Karameller i skolegården hører med til hele festligheden, og her har 9. klasserne det mageligt. Afgangseleverne kaster nemlig med karameller, som de yngre klasser kæmper om. Det er meget forskelligt fra klasse til klasse, hvordan dagen forløber. Nogle vælger at afslutte dagen med en fest, mens andre tager videre ud i en park og hygger med spil, drikkevarer eller lignende.