Festlige ideer til underholdningen, når du holder fødselsdag

Der findes intet bedre end sjov underholdning til fødselsdagen, som sætter ekstra gang i festen. Måske står du overfor at skulle planlægge din egen, en vens eller familiemedlems fødselsdag og mangler inspiration til lege eller indslag? I dette blogindlæg har vi samlet inspiration og ideer til, hvordan du kan gøre dagen endnu mere festlig både i forhold til underholdning, pynt og udklædning. Fokus er på voksne, men du finder også et afsnit, som er målrettet børnefødselsdage.

Sjove indslag og lege passer til alle fødselsdage uanset alder. Det gælder blot om at tilpasse underholdningen til fødselarens alder, så alle får en god oplevelse.

 

Skal fødselsdagen have et tema?

En temafest skuffer aldrig, og udklædningen i sig selv er et underholdende element, som vil frembringe mange smil på folks læber. Selvom du har fødselsdag, kan du sagtens holde en temafest. Inviter gæsterne til Hawaii, hvor de iklæder sig hawaiiskjorte, hula skørt og farverige blomsterhalskæder. Pynt op med tilbehør som relaterer sig til stranden og varmere himmelstrøg såsom strandstole, badedyr og kunstige palmer.

Det kan også være, at I drager afsted til det vilde vesten som cowboys og cowgirls med en lasso i den ene hånd og en revolver i den anden. Anret en lille saloon hvor der serveres cowboy-drinks, hæng en dartskive op og glem ikke kaktusplanterne. 

En udklædningsfest skuffer aldrig, og her har du mulighed for at gå all-in med ansigtsmaling, parykker og andet sjovt tilbehør.

 

Havespil garanterer jer mange timers underholdning

Hvis vejret holder stik, venter der mange timers sjov underholdning forude. Havespil er fantastisk underholdning til fødselsdage, da det henvender sig til alle målgrupper. Selvom den bedste stemning skabes på græsplanen, kan en hel del havespil tages med indendørs i tilfælde af dårligt vejr.

Kuglespil

Stigegolf er et sjovt havespil, som ikke kræver erfaring, og kan derfor spilles af folk i alle aldre. Når først I har opsat spillet, venter der flere timers sjov - og jo flere I er, jo sjovere er spillet. Se hvem der har kasteevnerne i orden, og få øvet din præcision, med dette skønne havespil. Kroket og petanque er to andre kuglespil, som egner sig perfekt som underholdning til fødselsdage.

Slå søm i

I kan også konkurrere om, hvem der er bedst og hurtigst til at slå søm i en træstub. Måske har du gået med en drøm om at blive håndværker? Med et slå søm i sæt kan du og dine gæster slippe jeres indre håndværker løs. Der er garanti for et godt grin, for der vil helt sikkert være et par stykker, som rammer ved siden af.

Kongespil

Kongespil er et sikkert hit til fødselsdagen på en dejlig varm sommerdag. Spillet er også kendt som vikingespillet, og der konkurreres i to hold. Se hvem der sikrer sig titlen som konge i dette skønne spil, som byder på timevis af sjov underholdning.

 

Sjove ideer til selskabslege

Sæt fut i festen med nogle sjove selskabslege. Vi har samlet en række ideer til underholdning til fødselsdag for voksne, hvoraf nogle af legene inkluderer alkohol. Det er selvfølgelig helt op til jer selv at vurdere, hvor mange drikkevarer der skal inkluderes, men muligheden foreligger. Alle lege kan foretages både indendørs og udendørs, så du behøver ikke bekymre dig om, at regnvejr ødelægger de planlagte lege - I trækker jer bare indendørs.

Ølbowling

Får I lyst til at sætte lidt ekstra gang i festen med alkoholiske drikke, kan en omgang ølbowling - eller hvad I ellers beslutter jer for af drikkevarer - være et sjovt og underholdende indslag. Der skal ikke mere til end et par kegler, en bold og selvfølgelig drikkevarer. Måske beslutter I jer for en bytur senere på aftenen, så hvorfor ikke varme op med en omgang ølbowling?

Beer pong

Når aftenen falder på, kan I med fordel hive et aflangt bord frem, nogle engangskrus og to bordtennisbolde - det er tid til beer pong! Hvem har ikke prøvet det famøse og vanvittigt sjove drukspil, som kort sagt går ud på at ramme modstanderens kop med en bordtennisbold. Få udfordret dine præstationsevner med denne hylende morsomme leg.

Stoleleg

En anden sjov leg som er lige til at gå til, er den klassiske leg, stoleleg. Stoleleg er en oplagt selskabsleg til efter maden - I skal nemlig bruge jeres stole. Fyr op for musikken og få gang i bentøjet indtil musikken slukkes, og I skal kæmpe om en stoleplads - husk på at der én stol mindre end antallet af deltagere.

Limbo

De fleste forbinder limbo med Hawaiifest, men legen kan leges i forbindelse med alle typer fester - også af voksne. Stræk ryggen, slap af i kroppen og se hvem der er mest smidig, når I skal dyste om, hvem der kan læne sig tilbage og gå under stangen - uden at røre hverken stang eller gulvet med hænderne.

Brætspil

Ind imellem skal der ikke mere end et godt gammeldags slag brætspil til at samle venneflokken og skabe den hyggeligste stemning. Mulighederne er mange, men hvis I ønsker at styrke lattermusklerne, er en omgang tegn og gæt helt på sin plads. Twister, Ludo eller Partners er populære spil, som de fleste har stiftet bekendtskab med på et eller andet tidspunkt i livet. 

 

Har du styr på pynten?

Måske har du allerede gjort dig nogle tanker om pynten til fødselsdagen. Der findes et hav af temaer at tage fat i. Der er selvfølgelig det helt traditionelle med flag, men hvorfor ikke gå skridtet videre og pynt op med en ballonbue eller et ballonstativ? Skal du holde rund fødselsdag, er det blevet meget populært med tal-balloner. Du kan også købe bogstavsballoner til at stave dit navn og på den måde gøre pynten ekstra personlig.

Hvis du er fødselar i sommerhalvåret, vil det være oplagt at holde fødselsdagen udendørs - såfremt vejret tillader det. Pynt op med lyskæder og små lanterne - brug evt. gamle syltetøjsglas, som du har vasket og malet. 

 

Gør børnefødselsdagen til det rene slaraffenland

Hvis der er noget børn elsker, er det overraskelser, farver, slik og balloner. Mangler du inspiration til underholdning til fødselsdagen for børn, så læs med her og få tips til sjove aktiviteter og festlige indslag.

Pynt op til fest

Pynten har stor betydning for en børnefødselsdag - og for det meste skal der ikke meget til. Balloner i forskellige farver er altid et hit, men hvad med at anrette en ballonbue i dit barns yndlingsfarver eller dekorere et område med sjove folieballoner? Holder du pool party for de lidt større børn, som kan svømme, er oppustelige badedyr et must. Spar dig selv for at puste badedyrene op med en elektrisk ballonpumpe - dine lunger vil takke dig for det.

Sjove aktiviteter

Børn elsker at være aktive og bruge kroppen, og derfor vil en omgang slam tennis helt sikkert sætte gang i børnefødselsdagen. Fordelen ved slam tennis er, at boldene er store og børnene skal blot bruge sine bare hænder til at bounce bolden mod modstanderen.

Smash ball er et andet sjovt spil, som er perfekt at give sig i kast med, når børnene trænger til at brænde noget energi af udenfor i haven. Ringspil og klodsmajor er ligeledes klassiske spil, som med garanti vil vække begejstring hos alle ungerne. Udskift det traditionelle klodsmajor med et i gigantisk udgave og byg et tårn på over en meter.

Børn elsker en god konkurrence, og for at gøre det motiverende kan du forberede et par kollektive konkurrencer, såsom det klassiske sækkeløb, hvor stafetten gives videre, eller 4-benet race spil. Her får 4 børn bundet benene sammen, hvorefter det gælder om at nå først i mål. Præmien kan f.eks. være en lille pose chokolade guldmønter til vinderholdet og sølvmønter til taberholdet.