Sidste skoledag nærmer sig, og du har endnu ikke fået styr på kostumet. Heldigvis er der ingen grund til stress, for hos PartyVikings finder du et bredt udvalg af sjove, skøre og fede kostumer og tilbehør som gør, at du bliver bemærket på sidste skoledag.
I dette indlæg finder du gode ideer til sidste skoledags kostume, så du er klar til at begive dig ud i skolegården og give den gas med at kaste med karameller.
Gode ideer til kostumer på sidste skoledag
Der findes et hav af muligheder, når det kommer til kostume ideer til sidste skoledag. Måske har du og dine bedste venner aftalt at klæde jer ud som nogle karakterer fra en film eller lignende, eller også holder I jer til de mere klassiske udklædninger som cowboys, indianere eller pirater. Fuldend gerne din udklædning med et sværd, sort overskæg og passende smykker. Når du tilføjer accessories til dit kostume, er det lidt ligesom at toppe isen med guf og syltetøj. Det sætter prikken over i’et, så du står endnu skarpere og falder i ét med din karakter.
Udlev din indre drøm som betjent, læge og lign.
Hverdagens helte kostumer er også et hit, som vender tilbage år efter år. Hvis du klæder dig ud som politibetjent, sygeplejerske eller læge, kan kostumet nemt dresses op eller ned, ment på den forstand at udklædningen kan gøres mere fræk, eller du kan holde en helt ren og sober tone og lade kostumet være, som det er.
Uhyggelig zombie
Hvis du har en svaghed for zombier, er det meget nemt at kreere en zombie sygeplejerske eller læge ved hjælp af ansigtsmaling og kreative makeup evner - ja faktisk kan ethvert kostume laves om til en zombie-lignende karakter. Mål åbne sår på kroppen og glem ikke blodet på tøjet og rundt om munden.
Strandfest på Hawaii
Graver vi dybere ned i idéer til kostumer på sidste skoledag, er Hawaii-inspireret udklædning altid et hit. Her findes et hav af muligheder for at kombinere kostumet med farverige accessories. Den klassiske Hawaii halskæde og hula skørt er uundværlige, og du kan nemt gennemføre med et par sjove solbriller.
Flamingoer og baderinge passer også perfekt til Hawaii udklædning. Trop op med en badering rundt om livet iklædt blomstret skjorte, rastafari paryk og Wayfarer solbriller.
På vej til Oktoberfest
Hvis du har en kæreste, er det oplagt at klæde jer ud som et par. Hop i tyrolertøjet og lad som om, I er på vej til tyrolerfest. Piger iklædes tyrolerkjole, lange knæstrømper og gerne fletninger i håret, mens drenge spænder selerne ind på et par lederhosen - og husk endelig den ternede skjorte og tyrolerhatten.
Udforsk hele kostume-universet hos PartyVikings for at finde sidste skoledag kostume ideer.
Sidste skoledag er en årelang dansk tradition
I Danmark er der tradition for at skoleelever, som afslutter 9. klasse, markerer dagen med en fejring bestående af fest og farver, kostumer og karameller i massevis. Sidste skoledag er en tradition, som er kommet for at blive - og heldigvis for det. For det er da mægtig festligt at se glade unge mennesker i forskellige sjove kostumer have det sjovt.
For at markere den sidste skoledag efter 10 år på skolebænken klæder alle eleverne sig ud i kostumer. Det er helt op til den enkelte, hvor meget der bliver gjort ud af udklædningen. Men med årene er der sket en tydelig udvikling; kostumerne bliver mere og mere kreative.
Karameller i skolegården hører med til hele festligheden, og her har 9. klasserne det mageligt. Afgangseleverne kaster nemlig med karameller, som de yngre klasser kæmper om. Det er meget forskelligt fra klasse til klasse, hvordan dagen forløber. Nogle vælger at afslutte dagen med en fest, mens andre tager videre ud i en park og hygger med spil, drikkevarer eller lignende.