Halloween tilbehør

Skab gys og gru med vores store udvalg af halloween tilbehør, som kan bruges til oppyntning af huset, temafesten eller den årlige halloween fest. Her finder du alt lige fra lys, guirlander og duge til edderkopper, konfettirør og uhyggelige dekorationer.

Gitter

1 vare

Køb halloween tilbehør hos PartyVikings

Gør halloween til en endnu sjovere begivenhed med det rette tilbehør til hjemmet, festen eller måske endda arbejdspladsen. Flere og flere har taget den amerikanske højtid til sig, og hvis du er en af dem, som pynter op til hele oktober måned, er du kommet til det rette sted.
Hos PartyVikings finder du alt, hvad du skal bruge til at gøre måneden lidt mere (u)hyggelig. Vi har både det klassiske pynt med skeletter, græskar og spøgelser, og det mere uhyggelige med blodige og afhuggede lemmer.
Mangler du en skræmmende maske, kan du vælge mellem vores naturtro plastik masker eller de lysende LED masker, som helt sikkert vil tiltrække mange blikke, hvorend du går. Dyk ned i det spændende udvalg af halloween tilbehør lige her.

Her finder du alt til halloween festen

Hvad er en fest uden tilbehør? Sæt den rette stemning med vores halloween fest tilbehør, som fås i utallige afskygninger. Uanset om det er en temafest, halloween fest eller en fest for børnene derhjemme, finder du alt, hvad du skal bruge hos PartyVikings.
Skal festen bære præg af den klassiske kirkegårdsstemning, som man kender fra amerikanske halloweenfilm, finder du et hav af rekvisitter og pyntegenstande med dødningehoveder. Pynt op med skeletter i vinduerne, skeletdug på bordet og flydende blodige øjne i drinksene. Glem ikke at gøre forhaven "indbydende" med vores kranie og knogle sæt, som sagtens kan suppleres med edderkoppespind og de klassiske græskar med lys. Hvis du kan skaffe en gammel kiste, vil den fuldende forhavens skræmmende udtryk.

Halloween fest i børnehøjde

Det er særligt græskar, skeletter, spøgelser og hekse, som hitter blandt de mindre børn, og heldigvis har vi masser af pynt hertil. Står den på halloween fest og trick & treat for børnene og deres venner, må I endelig ikke glemme en græskar spand til slik, udhulede græskar med lys og et halloween spøgelse med heksehat og LED lys.
Dekorér stuen med guirlander og balloner, og anret et bord med halloween konfetti og kryb og suppler med “ulækker mad” på vores engangstallerkener med enten blodaftryk, spøgelser eller skeletter. Køb halloween tilbehør her på siden og overrask ungerne med den sjoveste fest, når mørket falder på.